 |
|
|
 |
|
Skrevet af Hemingway
En rejse i Grønlands historie
Da eksimoerne rejser til Grønland, møder de et af verdens ældste landområder, og den dag i dag sladrer indlandsisen om hele jordens historie
Visse bjergarter på Grønland kan således dateres så langt som 3,7 mia år tilbage. Jorden alder anslås til sammenligning at være 4 mia år.
Derfor er den vældige ø et sandt eldorado for geologer, der bruger indlandsisen som en sladrehank om hele jordens historie.
|
|
|
|
|
Eskimoernes indvandring
I sammenligning med Grønlands alder er den menneskelige tilstedeværelse på øen ganske ung. Grønland har kun været beboet i 4.500 år, og dette endda kun i perioder.
Grønlands oprindelige befolkning, eskimoerne, stammer fra Centralasien og er udvandret ad flere omgange via Canada og Alaska. De første eskimoiske stenalderkulturer dukkede op i Grønland omkring 2.500 f.Kr.
Den næste indvandring, Saqaq-kulturen, fandt sted omkring år 1600 f.v.t. Saqaq overlevede i ca. 1.000 år, før den bukkede under, sandsynligvis som følge af en klimaændring. Senere fulgte endnu et par indvandringer, de såkaldte Dorset-kulturer.
Den nyeste indvandring af eskimoer, nemlig af inuit-folket, skete omkring år 1200. Det er herfra, den nuværende grønlandske befolkning stammer. Inuitterne i Grønland har mange sproglige og kulturelle fællestræk med inuitterne i Canada og Alaska. |
|
|
|
Vikingerne kommer!
Også vikingerne har sat deres præg på øen. Det var den norske viking Erik den Røde, der fandt på navnet Grønland, da han så de milde sydgrønlandske fjorde. Omkring år 985 udvandrede han til den store ø sammen med en flok islandske bonder. De slog sig ned omkring Nuuk og levede af landbrug og fiskeri.
Kolonien voksede og fik snart følge af endnu en nordbobeboelse i det sydligste Grønland. Her oprettedes tilmed et bispestift.
Erik den Rødes søn, Leif den Lykkelige, siges at have bragt kristendommen til Grønland omkring årtusindskiftet. For resten kom han ved samme tid også til Amerika på et af sine krydstogter i Nordatlanten – ca. 500 år før Colombus!
Med hjælp fra den danske konge kom den norske præst Hans Egede i 1721 til Grønland for at opspore vikingernes efterfølgere. Kontakten med dem var gået tabt i det 15. århundrede. Hvad der skete med dem, er en gåde. Men sandsynligvis er det endnu engang det lunefulde klima, der har spillet det menneskelige samfund et puds.
|
|
|
|
|
|
Kolonitid og hjemmestyre
I stedet mødte Hans Egede den inuitiske befolkning, som han begyndte at omvende til kristendommen. Samtidig oprettede han en handelsstation i Nuuk, og på den måde begyndte den danske kolonisering af Grønland.
Først i 1953 blev Grønlands status af koloni ophævet, og landet blev en ligeberettiget del af det danske rige. I 1979 fik Grønland sit eget styre, Hjemmestyret, som gradvist har overtaget flere af den danske regerings ansvarsområder, dog forvaltes udenrigs- og forsvarsanliggender fortsat fra København.
Grønland vælger to medlemmer til Folketinget og har sit eget Landsting med fire partier, to borgerlige og to på den modsatte side. Hjemmestyrets nuværende leder er Hans Enoksen fra det socialdemokratiske parti, Siumut. |
Mødet med Nuuk, Grønlands hovedstad
Nuuk er et møde med den artiske natur, et moderne kulturliv og en rejse i Grønlands historie
På en halvø på vestkysten ved mundingen af et enormt fjordsystem ligger Nuuk, Grønlands hovedstad. Byen blev grundlagt af den norske præst Hans Egede i 1728 og er den ældste i landet.
Nuuk (tidligere kendt som Godthåb) har også en lang forhistorie. Området har – med mellemrum – været beboet i 4200 år af forskellige eskimoiske kulturer. Det var også her, at den norske viking Erik den Røde, som gav Grønland sit navn, slog sig ned omkring år 1000.
Hans Egede rejste egentlig til Nuuk for at genkristne vikingerne, men da de var forsvundet, sandsynligvis på grund af klimaet, gik han i gang med at omvende den inuitiske befolkning. Derfor kaldes Hans Egede for ”Grønlands apostel”. Hans statue skuer stadig ud over fjorden i Nuuk.
|
|
|
|
|
|
Verdens mindste hovedstad
I Nuuk bor der rigtig mange mennesker efter grønlandske forhold: 15.000 - over en 1/4 af landets befolkning. Selvom det ikke lyder af meget, bærer Nuuk alligevel præg af at være en hovedstad. Centraladministrationen og parlamentet ligger her, ligesom de fleste af landets uddannelsesinstitutioner og virksomheder gør det. |
|
|
Det urbane liv
Nuuk er da også en moderne by med masser af urbant liv: restauranter, kunstudstillinger, koncerter, cafeer og museer.
Nationalmuseet rummer enestående vidnesbyrd om den eskimoiske kultur, så som kajakker, husgeråd og fangstredskaber. Berømt er især et mumiefund fra Qilakitsoq fra omkring 1470. Såvel dragter som mennesker heri er uhyre velbevarede.
Kulturhuset Katuaq, som blev bygget i 1997, er vært for mange af Grønlands kulturelle begivenheder. Dets prisbelønnede arkitektur, der leger med det arktiske lys og landskab, er en nydelse at beskue.
For barnlige sjæle er det et must at se julemandens hus i kolonihavnen. Her har han sit eget postkontor, hvor han er fuldt beskæftiget med at besvare breve fra alverdens små poder. |
|
|
|
|
|
Tradition og natur
Nuuks infrastruktur er veludbygget og velfungerende, og Nuuk har som den eneste by i Grønland lysregulering. Alligevel bliver man tit mindet om den traditionelle grønlandske kultur, for eksempel når en hundeslæde drøner forbi på hovedgaden. Med forkørselsret, naturligvis!
Heller ikke naturen lader Nuuk een glemme. Byens fjordsystem er over 100 km langt og er et exceptionelt godt sted at se hvaler. Fjorden er i det hele taget en naturlig ramme om byens friluftsliv som for eksempel fiskeri og sejlads. I fjeldene er der om sommeren rig mulighed for at vandre og at gå på jagt, og om vinteren er skisport og snescooterkørsel oplagte fornøjelser.
|
|
|
|
|
|
 |
|
|
|
|
|
Du er velkommen til at se, hvad vi bruger vores hjemmeside til :)
|
|
|
Hej!
Prøv at lave din egen hjemmeside ligesom mig!
Det er nemt, og du kan prøve det gratis
ANNONCE
|